
Efter 16 år som borgmester i Holstebro takker H.C. Østerby af. I denne episode tager han Christian Bro med ud på en gåtur gennem et af sine yndlingssteder i kommunen.
Undervejs deler han åbent om livet som borgmester – om sejre, skuffelser, fortrydelser og de mennesker og steder, der står hans hjerte nær. De taler også om, hvem der nu skal tage over – og hvordan han ser på fremtiden for komunnen, han har stået i spidsen for siden 2009.
Bagom podcasten:
I Alt godt har vi altid fortalt historier om mennesker, der sætter spor i Holstebro. Nu tager vi det bogstaveligt.
I den nye podcast-serie Alt godt inviterer vært Christian Bro lokale personligheder med på en gåtur et sted, de selv har valgt – et sted, der betyder noget.
Her, hvor fødderne møder stierne, og minderne hænger i luften, folder samtalen sig ud om livet, arbejdet, området – og alt det, der binder os sammen.
Lyt til podcasten på Spotify, Apple Podcasts – eller dér, hvor du plejer at lytte. Du kan også finde den her.