Der er lidt mere end en kort afstikker fra international modeindustris stiliserede virkelighed til fællesspisning på en campingplads i Holstebro. Mahmoud har taget hele rejsen og lever i dag et liv, som er fundamentalt anderledes end det, han og hustruen Trine kom fra.
Ved den sydlige bred af Vandkraftsøen i Holstebro-bydelen Mejdal har en lille oase af et åndehul klemt sig ind. Engang planteskole – siden 1956 campingplads.
De seneste fem år har campingpladsen været drevet af Mahmoud Hamad og hans hustru, Trine. De ligner ikke just prototyperne på campingfatter og -mutter. Og godt det samme. For Mahmoud og Trines drøm var at skabe et sted, som kan mere end campingpladsernes ABC. Her er nærvær, fællesskab og god stemning i højsædet. Hjemlig hygge. I ny og næ også madoplevelser fra allerøverste mellemøstlige hylde.
”Jeg er vild med Holstebro! I bund og grund er vi jo nogle bonderøve – på den gode måde. Her er en særlig ånd. Mange ildsjæle. Drivkræfter som lader sig rive med. Drevet af nysgerrighed og gode ideer. Mennesker, som i virkeligheden er store nok til at være andre steder, men har valgt at slå sig ned i og omkring Holstebro”.
”Vi bor også på en egn med flot natur og en by med masser af kultur. Blandt folk hvor dårlig opførsel ikke bliver tolereret. Så her er trygt og godt at være. Hvis naboens knægt står i en vejside med punkteret cykel, kunne vi ikke drømme om at se den anden vej. Vi holder ind til siden, giver staklen et lift hjem og ringer lige til forældrene og fortæller, at alt er OK. Sådan er vi bare heromkring,” starter Mahmoud med energi sin fortælling om, hvordan han blev campingfatter.
Han som egentlig er grafisk designer, arbejdede med at redigere og forfine fotografier i modebranchen og havde drømmejobbet i et internationalt bureau med dansk afdeling:
”Der var fuld fart på. Høj løn, højt tempo, masser af udlandsrejser. Jeg var ikke i nærheden af at tænke, jeg skulle noget andet”.
”Aldrig i livet, skat!”
På en ferie rømmer Trine sig på den ganske særlige måde, som betyder noget i retning af: Hej søde, her er en håndgranat. Uden split. Grib!
”Trine sagde, at hendes mor og far – mine svigerforældre – overvejede at gå på pension efter 25 år som ejere af campingpladsen her. Så kom den lange pause, inden Trine meget forsigtigt spurgte, om det mon kunne være noget for os at gå ind i? Engang. Langt ude i fremtiden…”
Mahmoud griner højt:
”Hvad jeg svarede? Aldrig i livet, skat! Det kommer bare ikke til at ske”.
Kvindelist er som bekendt magisk trylleri. Da først Trines sætning var sagt, sad ordene i dem begge. Et frø, som slog rod og spirede, voksede, satte knopper, der blev til blade. Og en skønne dag i 2020 sprang blomsterne ud: Stillingerne som grafisk designer og chefsekretær var sagt op, huset solgt og campingpladsen ejerskiftet.
14 dage senere lukkede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde størstedelen af Danmark ned.
”Det var en katastrofe. Eller rettere: Det troede vi. Ret hurtigt viste det sig dog at være stik modsat. Når folk ikke længere måtte gå på arbejde og passe deres job, ville de i det mindste have det hyggeligt, når de skulle arbejde hjemmefra. Mange tog i sommerhus – og dem der ikke ejede et, tog på camping. Campingvognene blev så efterspurgte, at de steg helt vanvittigt i pris. Til sidst var det nærmest umuligt at opdrive et sup board, så desperate var vi for at komme ud i natur og frisk luft som medicin mod skøre tider, frygt og ensomhed. Det, der lignede en katastrofe for os, blev i stedet en formidabel start”.
En bid af Mellemøsten i Mejdal
Godt begyndt er halvt fuldendt, men også kun halvt. For Trine og Mahmoud var fra begyndelsen opsatte på, at deres campingplads skulle skille sig ud. Tilbyde mere. Være et samlingspunkt. Et frirum. En hyldest til diversitet, livsglæde, sammenhold.
Derfor er campingpladsen Holstebro Søpark pudsigt nok ved at få sig et navn i byen som et af de bedste steder at drikke kaffe af ypperlig kvalitet. Og derfor kan campinggæster og folk fra gaden én gang om måneden deltage i fællesspisning. Og her er det ikke den traditionelle og lidt trætte spaghetti med kødsovs, som står på menuen. Nej, i stedet er det sublime og sofistikerede mellemøstlige køkken i spil – et køkken akkurat som det italienske anerkendt for at være blandt de sundeste, der findes. Med flittig brug af kikærter, bønner og linser: Hummus, mhamara, kafta, mezze (mellemøstens svar på tapas), baba ganoush, tabouleh, fladbrød og libanesiske pizzaer for blot at nævne nogle af lækkerierne.
Fællesspisningerne er et hit med 110 gæster, når der har været flest. Typisk er omkring halvdelen af deltagerne campister – den anden halvdel lokale beboere i Mejdal og omegn.
”Når jeg laver mad til fællesspisning, er det fra tidlig morgen til sent. Lokale råvarer af allerhøjeste kvalitet for eksempel grøntsager fra Fabricius, en gård få kilometer væk. Når jeg går til ro, er jeg fuldstændig smadret – og ja, så sætter jeg lige en madvideo på til at falde i søvn ved. Min store kærlighed til madlavning har jeg helt sikkert fra min mor, som var fantastisk dygtig i et køkken”.
Måltidet og at spise sammen er for Mahmoud meget mere end at stille sin sult:
”Vi er alle lige, når vi spiser. Vi spiser sammen, når vi sørger. Når vi fejrer. Mad er upolitisk. Den er ærlig, kropslig og emotionel. Og så er den jo for mit vedkommende et dejligt og ufarligt bindeled til mit hjemland, som på så mange andre planer er martret af megen uro”.
Der er uro i dag. Det var der også, da Mahmouds forældre kom fra Libanon til Danmark – og bosatte sig i Holstebro med en dreng, som dengang var syv år og i dag har rundet de 43.
Flere udlændinge finder vej hertil
De fleste gæster er danske, men Mahmoud og Trine oplever en betydelig vækst i udenlandske besøgende. Med lidt hjælp fra internettet har turisterne fundet den lille campingplads lidt væk fra Vestkystens stærkt befærdede alfarvej. De udenlandske gæster er pudsigt nok ikke fra Tyskland, Norge og Sverige – hvorfra Danmark henter hovedparten af sine turister – men derimod Frankrig, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn, Belgien og Italien:
”Når jeg spørger, hvorfor de har valgt Danmark og Nordvestjylland, er svarene typisk: Køligere vejr, stilhed, ren natur, gode forhold for cyklister og – tankevækkende nok – politisk ro og stabilitet. Tænk sig, at det er blevet et parameter for vores rejsevaner. Og når jeg spørger, hvorfor de har valgt os, handler det i reglen om nærværet, hjemlig atmosfære, en meget personlig og oprigtig service, som folk er duperede over”.
Og den slags gør Trine og Mahmoud uendeligt glade, for de sætter en ære i at være gode værter. Løber gerne spidsrod tværs over campingpladsen for at finde to tøjklemmer, hvis der er en gæst, som spørger om hjælp til det. En iver og ihærdighed, som bliver påskønnet af de besøgende.
”Som forretning går campingpladsen rigtig godt. Vi er herrer i eget hus – uafhængige af store organisationer. Der er fuldt booket i alle miniferier i sæsonen og en pæn stigning af overnatninger i vores seks hytter”.
På græsskråningen ned mod Vandkraftsøen er der 110 pladser til telte, campere og campingvogne. I caféen med økologisk Hansen Is og god kaffe fra Coffee Collective slår Madmouds passion for mad også igennem. På den ene væg hænger et udvalg af især japanske køkken- og kokkeknive til salg.
Altid-til-stede-forældre
”Vi elsker at være værter og slapper helt vildt af, selv om vi har travlt. På de indre linjer i vores familie, betyder det enormt meget for os, at vi er synlige som voksne. Vi er ikke længere gemt væk på fjerne kontorer. Vi er lige her. Kan godt være, at vi er i gang med at klippe en hæk eller brygge to kopper kaffe, men vi er fysisk til stede – børnene kan få vores fulde opmærksomhed, hvis og når de har brug for den,” fortæller Mahmoud.
Han og Trine har tre børn på 9, 12 og 15 år. Familien bor på førstesalen af campingpladsens reception. Hjem og arbejdsplads er smeltet sammen. I skarp kontrast til dengang Trine sad på kontor og Mahmoud ofte var på forretningsrejse i udlandet.
Familien nyder også godt af, at campingpladsen er et populært tilflugtssted for klassekammerater. Det er trygt for børnene. Faktisk også forældrene som ved, at når de unge samles hos Trine og Mahmoud, er der voksne til stede. I samme øjeblik ringer Mahmouds mobiltelefon. En stemme spørger, om det er OK at tage en skolekammerat med hjem – hvilket det selvfølgelig er.
For Trine og Mahmoud er det også en væsentlig værdi at være en rummelig arbejdsplads. Række hånden ud til folk, som ville have det svært på mange andre arbejdspladser, men som trives godt med den afslappede stemning, masser af udendørs opgaver og fleksibilitet. Foruden Trine og Mahmoud står fem andre for daglig drift og vedligehold: Tre i flexjob, to i jobtræning.
Det er tid at sige Trine og Mahmoud farvel. Et ældre ægtepar træder ind ad døren. Spørger, om der er middagslukket? Det er der ikke. Det var dejligt, for så kan de købe den kaffe, de er kørt herhen for at drikke i ro og mag. Nyde et øjeblik af det gode liv hos Trine og Mahmoud.
