Lisbeth Barnbæk Nielsen er administrerende direktør i BM Silo ved Tvis. Hun er også en af de erhvervsfolk, regeringen spørger til råds og lytter til i bestræbelserne på at gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark.
Det slår gnister i produktionshallen hos BM Silo ved Tvis. De har travlt. Med Lisbeth Barnbæk Nielsen (45) ved roret som administrerende direktør navigerer virksomheden sikkert gennem stormfuldt farvand. I hendes fire år som øverste chef har virksomheden haft 46 ansatte, men også været helt nede på 21. Nu er de 39 og leverer om kort tid et regnskab med solidt overskud.
Eller sammenfattet med direktørens ord: ”Det går rigtig godt”.
BM Silo er kommet styrket gennem uhørte krisetider som krige på hovedmarkeder, udfordringer i forsyningskæden og priser på stål og energi, der i perioder har været på vild himmelflugt. Verdensøkonomien er stadig rystende urolig, men BM Silo står støt. Konkurrencedygtig.
Og her slår det gnister i direktøren: Netop det at skabe bedre rammer for små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ligger Lisbeth Barnbæk Nielsen meget på sinde.
”En dag for to år siden blev jeg ringet op af departementschefen i Erhvervsministeriet. Han spurgte, om jeg ville træde ind i et forum af erhvervsledere, som rådgiver erhvervsminister Morten Bødskov (S) og hans ministerium om færre og enklere regler”.
Global konkurrence skærper kravene
”Ud af det blå” er nok en nordvestjysk underdrivelse, for Lisbeth Barnbæk Nielsen kommer med stor faglighed: Dels en baggrund indenfor teknisk salg, senest med en Master of Business Administration (MBA) ved Aalborg Universitet lagt oveni – og dertil en funklende karriere fra virksomheder som Kramp, Sanistål og NeuroSearch.
En række bestyrelsesposter og rådgivende organer har hun også på sit cv.
”Og så er jeg ikke bange for at bringe mig selv i spil og sige min mening,” lyder det med et smil fra Lisbeth Barnbæk Nielsen, som takkede ja til departementschefens tilbud om at træde ind i Erhvervslivets EU- og Regelforum.
”Mit hjerte banker især for SMV-segmentet i erhvervslivet. Store virksomheder får megen opmærksomhed i medier og offentlighed, men det er jo de små og mellemstore virksomheder, som er fundamentet under de store koncerner. Uden SMV’erne er de store virksomheder prisgivet”.
Færre og enklere regler for erhvervslivet kan for en udenforstående lyde som en af verdens ældste nyheder – noget der er blevet talt om i årtier.
”De seneste to år er der dog opstået bred politisk enighed. Alle kan i dag se, at det er pinedød nødvendigt, vi tager skeen i den anden hånd, hvis vi vil klare os på lidt længere sigt. Så langt – så godt! Næste skridt er handling”.
Behov for balance
Lisbeth Barnbæk Nielsen er ikke fan af den nuværende amerikanske præsident og hans politik, men konstaterer alligevel:
”De seneste års globale udvikling har tydeligt vist, at vi i Europa skal være mere bevidste om at styrke vores egen konkurrenceevne. Vi kan ikke tage vores position for givet – vi skal hele tiden arbejde aktivt for at bevare den”.
På et kontinent, som er ved at ryste tornerosesøvnen af sig, har et lille land højt mod nord en særlig udfordring:
”Jeg mener oprigtigt, at erhvervslivet i Danmark er særligt hårdt ramt, når det kommer til regler og regulering. Vi implementerer EU-regler hurtigere og mere vidtgående end mange andre lande. Intentionen er god, men det kan betyde, at vi uforvarende svækker vores egen konkurrenceevne. Det er vigtigt at finde balancen mellem at gå forrest – og at sikre, vi ikke stiller vores virksomheder dårligere end konkurrenter i nabolande”.
Når regler spænder ben for innovation
På Lisbeth Barnbæk Nielsens kontor er svaret soleklart: Det er nødvendigt at stoppe med at svække vores egne konkurrencefordele gennem overdreven implementering af regler.
”At gå foran er kun en fordel, hvis vi samtidig sikrer lige vilkår. Ellers risikerer produktionsvirksomheder i Danmark at få det sværere end konkurrenterne i andre lande. Og det kan i sidste ende være med til at skævvride vores land, fordi arbejdspladser flytter ind til byerne og affolker landområder”.
Hun sidder i regelforum i et års tid endnu. Der er afleveret bunker af anbefalinger og et par rapporter i hendes tid. Har det virket? Både ja og nej:
”Mange regler er blevet forenklet, men nye popper hele tiden op. Overordnet ser jeg ikke nogen lettelse af administrative byrder på små og mellemstore virksomheder, måske snarere tværtimod. Vi mangler at se en reel realisering af de mange gode intentioner om at gøre erhvervslivet lettere at leve”.
Bruger tiden forkert
”I Danmark har vi alle forudsætninger for at være gode og vinde. Vi har dygtige, veluddannede og meget engagerede folk. Vi er meget nysgerrige og opfindsomme, hvis vi vel at mærke får tid og lov. Men vi risikerer at bruge uforholdsmæssigt meget tid på administration og bureaukrati. Vores buffer til innovation er skræmmende lille. ESG-rapportering er et eksempel: intentionen er rigtig, men mange virksomheder – store som små – oplever fortsat usikkerhed om, hvordan det bedst skal gøres i praksis”.
Som administrerende direktør i en produktionsvirksomhed kender Lisbeth Barnbæk Nielsen alt for godt problemet, at gode intentioner munder ud i benspænd:
”I min egen branche er et kommende CO₂-kvotesystem for stål et andet eksempel. Vi ved, at systemet træder i kraft lige om lidt. Meget mere ved vi ikke. Det kan blive en lille ting – eller rigtig dyrt, koste arbejdspladser og flytte produktion ud af landet. Den uvished er dræbende for virksomheder og især for de små og mellemstore. Derfor er det afgørende med gennemsigtighed og forudsigelighed i reguleringen”.
Lisbeth Barnbæk Nielsen har et direktørjob at passe i en sund virksomhed – og en indædt vilje til at kæmpe videre for de små og mellemstore virksomheders muligheder for at drive en sund og bæredygtig forretning med de regler, der skal til for at sikre, det sker. Så let og ligetil som muligt.
Færre benspænd for erhvervslivet
Aktuelt ligger der 267 forskellige anbefalinger til regeringen. Forummet blev etableret i 2019.
Erhvervslivets EU- og Regelforum har 18 medlemmer, som på møder og i arbejdsgrupper arbejder for regelforenkling ud fra et virksomhedsperspektiv.
Forummet peger på regler – nationale og fra EU – der gør det unødigt besværligt at drive virksomhed.
Medlemmerne rådgiver også regeringen om, hvordan den bedst skaber lovgivning, som tager hensyn til virksomhedernes muligheder for at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.
Forummet rådgiver også om, hvordan det bliver lettere for virksomheder at bevæge sig rundt i offentlig digital selvbetjening.
Arbejder med disse fire områder:
- Forenkling af nationale regler
- Forenkling af EU-regler og implementering samt anbefalinger til tidlig interessevaretagelse
- Bedre offentlige digitale løsninger
- Udvikling og anvendelse af erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Regeringen har forpligtet sig til enten af følge anbefalinger eller offentligt forklare, hvorfor den ikke følger anbefalinger.
Medlemmer repræsenterer virksomheder, forbrugerorganisationer og fagbevægelse. Desuden har forummet to sagkyndige. Formand er Paul Mollerup.
Forummet har blandt andet arbejdet med temaer som iværksætteri, tidlig interessevaretagelse, data, GDPR, kontrol og tilsyn samt digitaliseringsklar lovgivning.
37 anbefalinger til tidlig interessevaretagelse blev alle adopteret af regeringen.
