I Vest Vandpolo mødes mænd og én kvinde fra 30 år og opefter for at spille håndbold i vand. Michael Christensen på 60 har været med siden 1978 – og kærligheden til spillet holder stadig bølgerne i bevægelse.
”Voksne mænd, der får lov til at børle lidt i vandet – det er fedt.” Ordene kommer fra Michael Christensen, der er én af de mest rutinerede spillere i klubben. Han er 60 år, næstældst på holdet – og har spillet vandpolo i Holstebro siden 1978.
Engang havde stort set alle byer med en svømmehal deres eget hold. I dag er vandpolo en sport på kanten af drukning: kun fem hold er tilbage i Jylland på 2. divisionsniveau – og fem i 1. division.
Men for Michael giver det stadig mening at hoppe i bassinet uge efter uge:
”Jeg har altid været ufattelig glad for vand. For mig er det meget sjovere at have noget at spille om end bare at svømme baner,” fortæller han.
Spillet minder om håndbold – bare i vand. Bolden er klistret, næsten som om der er harpiks på, og den skal spilles med én hånd ad gangen. Den må aldrig tages med to hænder og heller ikke under vandet. Samtidig må spillerne ikke stå på bunden, så alt hvad der sker i kampen, sker mens de træder vande.
Dommeren holder styr på holdene via huerne: blå og hvide til markspillere, rød til målmanden.
I dag spiller Herning, Silkeborg og Holstebro sammen i klubben Vest Vandpolo. Fællesskabet er stærkt, alderen spænder fra 30 år og opefter – og for første gang i mange år har de nu også en kvinde på holdet.
Vidste du at…
- Vandpolo stammer fra England i slutningen af 1800-tallet og blev hurtigt en olympisk disciplin.
- Sporten kaldes nogle gange “vandets skak”, fordi taktik og overblik betyder lige så meget som styrke.
- Spillerne svømmer i gennemsnit 1,5–2 km i løbet af en kamp – uden at kunne stå på bunden.
- Bolden er designet til at kunne flyde, men samtidig have nok vægt til at kunne kastes præcist over lange afstande.
- Vandpolo var en udbredt sport i Danmark i 60’erne og 70’erne – næsten alle svømmehaller havde deres eget hold.
