Der bliver i disse år sagt og skrevet meget om behovet for et mere rummeligt arbejdsmarked. Et lille hjørne af det rummeligste arbejdsmarked ligger på Munkbrovej få kilometer sydøst for Holstebro.
Constienta de calitate. Credibilitate. Rigurozitatea. Randuiala. Satisfactia angajatilor.
Ordene er rumænske og betyder: Kvalitetsbevidsthed. Troværdighed. Seriøsitet. Ordentlighed. Medarbejdertrivsel.
Fem værdier, som gør sig gældende på Munkbro Svineavl. Skiltet på væggen i personalestuen stammer fra dengang alle udenlandske medarbejdere på gården var rumænere. Sådan er det ikke længere: I dag arbejder her også folk fra Uganda, Filippinerne, Kenya – og på en anden gård i nærheden af Herning – vietnamesere og tanzaniere.
Men det er ikke kun den store verden, Munkbro favner. Der er også plads til forskellige måder at være menneske på. I 10 år har Munkbro Svineavl arbejdet tæt sammen med jobcentret i Holstebro: Aktivering, skånejob, arbejdsprøvning, praktik og andre forløb, hvor kommunekassen betaler løn og Munkbro stiller med arbejdsopgaver, kolleger og en ny chance i rummelige rammer.
Lokalt samfundssind
”Målet er at række en hjælpende hånd til folk, som brænder for at komme videre, men som af den ene eller anden grund er udenfor arbejdsmarkedet lige nu. Det fortjener de – og vi synes som virksomhed, at det er rigtigt af os at vise lokalt samfundssind. Det er svært at rekruttere medarbejdere til landbruget i disse år. Til at begynde med troede vi, at samarbejdet med jobcentret ville være en lige vej til senere fastansættelser. Der er vi så blevet klogere med tiden,” fortæller Jacob Søndergaard Skals, som er 43 år og den ene af fire medejere.
Ved hans side sidder hustruen, Anne Marie. Det var hendes far, som tilbage i 1983 købte gården og i årene efter lagde grundstenen til Munkbro Svineavl. Anne Marie har en uddannelse som pædagog. I dag er hun HR-ansvarlig i virksomheden, som tæller 20 ansatte på gården ved Holstebro og 15 på en gård nær Herning.
”De seneste 10 år har vi vel haft 15 mennesker i forskellige forløb i samarbejde med kommunens jobcenter. Tre af dem er blevet fastansat. Det har ikke været en snorlige eller nem opgave for os, men vi er blevet meget dygtigere med tiden. Det tager tid og koster kræfter at arbejde med sårbare mennesker. Der har også været nederlag undervejs. Men, alt i alt er det faktisk vildt spændende at samarbejde med jobcenter og udsatte mennesker og forsøge at skabe en hverdag, som hænger bedre sammen,” siger Anne Marie Søndergaard Skals (41).
Besætningen består af 2.500 avlssøer med avl i alle DanBred racer; Duroc, Landrace og Yorkshire,
Udover salg i Danmark sælges grise til det meste af verden – fra Brasilien til Kina. Foto: Henrik Kastoft
Langt bedre end sit rygte
Lige nu er gården på Munkbrovej arbejdsplads for en kvinde i 50-års alderen. Hun forsøger med små forsigtige skridt at finde fodfæste på jobmarkedet. Kvinden blev syg af stress i et tidligere job. Nu arbejder hun for Munkbro Svineavl nogle få timer om ugen. Sørger for rengøring og lidt madlavning, mens hun langsomt vænner sig til at have et arbejde, hun ikke bliver syg af at passe.
Jacob og Anne Marie er fulde af lovord om samarbejdet med konsulenterne i jobcentret:
”Ligesom landbruget er jobcentre jo en udskældt branche, men jobkonsulenterne gør det godt og er langt bedre end deres ry. Vi har stor tillid til hinanden. Og respekt. At være en rummelig arbejdsplads med en høj grad af succes er også at dosere sine kræfter rigtigt. I perioder har vi og vores fastansatte overskuddet – til andre tider har vi ikke. Så holder vi en pause. Ellers går vi og de ansatte død i det. Så hellere have en åben og ærlig dialog med jobkonsulent og sige nej-tak,” lyder det fra Anne Marie.
Række andre en hjælpende hånd
En ondsindet tunge kunne nok slynge ud, at Munkbro Svineavl i bytte for sit samfundssind får billig arbejdskraft:
”Jo, den har vi hørt. Og arbejdskraften er rigtignok billig – faktisk gratis. Altså indtil det øjeblik hvor vi med i regnskabet tæller de timer, vi investerer i samarbejdet. Så er det ikke længere nogen videre god forretning. Særligt i begyndelsen af et nyt forløb bruger vi enormt meget energi og tid på at få det hele til at fungere. Vi gør det, fordi vi mener, vi bør. Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan vise ansvar og hjælpe nogle få. Gøre en forskel her hvor vi bor og driver virksomhed,” siger Jacob.
Anne Marie supplerer:
”På det praktiske plan får vi nu løst nogle opgaver, som vi nok ellers ville udskyde eller lade ligge. På det menneskelige plan føjer det noget godt til vores arbejdsplads at rumme typer, som er anderledes, end folk er flest. Hverdagen bliver lidt mere kulørt. Som HR-ansvarlig her på gården har jeg en del spændende samtaler. Ind i mellem også svære samtaler”.
I kølvandet dukker der også nye og lidt kulørte jobtitler op. Oprindeligt var det nok ment som en spøg, men i dag har Munkbro sin helt egen chef for vognvask: En ung mand for hvem livet ikke altid er en ubekymret dans på roser – og arbejde derfor gerne må være praktisk og overskueligt.
”Når vi taler med andre virksomheder på egnen, er det faktisk én af vejene til succes: At skabe nogle jobfunktioner med en begrænset mængde specialiserede og gerne ensartede rutiner. En type af arbejde som ofte passer godt til mennesker, som har en diagnose eller har været ramt af sygdom og skal finde deres fodfæste på arbejdsmarkedet,” fortæller Jacob.
Være hård på den bløde måde
Hvor Jacob med egne ord er ”relativt kontant,” har Anne Marie et mere tålmodigt hjerte. Tilsammen er de et godt team. Ansigterne på en arbejdsplads, hvor der er rum til at være sårbar i et fællesskab, som forpligter.
”Og ja, det er vigtigt som arbejdsplads at stille krav. Også til sårbare mennesker. Krav og forventninger får os mennesker til at føle, vi er noget værd. At vi gør en forskel. Er uundværlige på lige fod med andre. At vi er OK,” siger Anne Marie.
Når Jacob tager imod en sygemelding om morgen skelner han ret skarpt:
”Er folk syge, så er de syge og skal blive i sengen. Hvis jeg derimod hører et ”chef-jeg-har-det-ikke-så-godt-i-dag,” skubber jeg nogle gange lidt på: Kan du mon komme ud af sengen – og hvis du kan, så kunne du jo kigge forbi. Så kan vi tage en snak om, hvad der er svært i dag. Kunsten er at vide, hvornår og hvor meget, der skal hjælpes på vej”.
Begge er enige om, at arbejdet med mennesker er spændende. Det gælder også for de fastansatte, som bliver inddraget i arbejdet med at være en rummelig arbejdsplads, men ”også skal have lov til at sige nej-tak til at være den, som tager imod sygemeldinger om morgenen,” som Jacob formulerer det med et smil.
Rank ryg og stolthed i stemmen
Munkbro Svineavl har hjulpet folk indenfor tre kategorier: Stressramte, fysiske sygdomme efter arbejdsulykker og folk på særlige vilkår som typisk vil være mennesker med diagnoser.
”Vi vil helst have forløb på 6-12 måneder, for det er en stor arbejdsindsats at få meget sårbare mennesker på skinner i en hverdag. Og så skal man som arbejdsplads kunne leve med, at der i en stilling på 20 timer om ugen måske kun er 10-12 timers effektivt arbejde. Til gengæld er belønningen, at et menneske som kommer ind ad døren første gang forvirret og rystende nervøs i løbet af kort tid vokser, ranker ryggen og stolt fortæller andre om sit arbejde. Det er det hele værd,” lyder det samstemmende fra Jacob og Anne Marie Søndergaard Skals.
