Han kunne have vendt ryggen til, da han smagte en stout, der ikke just faldt i hans smag. Men sådan fungerer Niklas Rønnow Nygaard ikke. I stedet noterede han systematisk, hvad han ikke kunne lide – og havde dermed begyndelsen til sin egen opskrift. I dag kan han sælge alt det øl, mikrobryggeriet i Vemb har kapacitet til at producere.
Klokken er otte. Niklas Rønnow Nygaard (31) stod op for et par timer siden og er i gang med dagens arbejde i sit bryghus. Her til morgen sætter han en produktion af 450 liter Vemb Bryghus Sour i verden. Kande for kande drysser han bygmalt ned i mæskekarrets åbne luge. Her bliver malt blandet med vand og varmet op til 64 grader. Første trin i processen er i gang.
”Uanset om det gælder musik, madlavning – eller som nu at brygge øl – er det sådan, jeg er: Lad være – eller lær det! Da jeg mødte min kone i 2012, kunne jeg intet i et køkken, men skulle jo prøve på vores første date. Det endte med en pizzadej, der smeltede, gled gennem risten og lagde sig i bunden af ovnen. Det skal være løgn, tænkte jeg. Så lærte jeg mig kunsten at lave mad. De næste 10-12 år havde jeg det som hobby at lave god mad og hjalp til familiefester”.
Tæft for håndværket
Niklas har sat stopuret i gang. Krydset hovedgaden i Vemb for at købe fire halve rundstykker med ost. Sidder i bryghusets butik og bar med kaffe foran sig. Engang var her bageri, men i dag bryghus i lokaler som Niklas har lejet sig ind i.
”Jeg har tidligere arbejdet på kontor, men det var ikke lige mig. Jeg har ADHD og for meget krudt i røven til bogholderi”.
I stedet kom Niklas på den idé, at han ville lære at brygge øl, hvilket egentlig er pudsigt al den stund, han ikke brød sig synderligt om øl, men en idé havde slået rod i ham:
”Jeg kan brygge øl bedre end det, jeg havde smagt. For at lære håndværket besøgte jeg flere etablerede brygmestre – blandt andre Rene fra Rockabilly Brew i Tjele – og sugede viden til mig. Rene viste sig at blive en rigtig god sparringspartner for mig. Ret hurtigt forstod jeg de små, men vigtige detaljer. For eksempel at hvis smagen er lidt for ”brændt,” skal der mindre af den sorte malt i bryggen”.
Det skulle snart vise sig, at Niklas havde god smag og tæft for håndværket. Både de oplagte førstehåndsindtryk som smag, farve og mundfølelse. Men også finere detaljer som nok kræver en ølentusiast for helt at begribe. Niklas gør også en dyd ud af fra gæringen at beholde mest mulig kuldioxid i det øl, han brygger. Hans lille bidrag til det store klimaregnskab.
At brygge i blinde
”Jeg lærte meget gennem årene med madlavning. Der er bare én væsentlig forskel til ølbrygning: Hvis du laver en kødsovs, kan du smage den til undervejs. Øl brygger man i blinde. Når du kan prøvesmage dit øl, er det for sent at justere på noget. Du må begynde helt forfra”.
Resultatet var, at Niklas’ indledende karriere som brygmester hjemme i privaten trak en hale af øl efter sig, mens den unge mand langsomt, men sikkert i sine eksperimenter nærmede sig øl, der faldt i hans kræsne smag.
”Til sidst sagde min far: Stop Niklas. Der er ikke plads til mere øl i min garage. Og din egen er allerede fyldt op. Slå koldt vand i blodet eller find en vej til at få solgt det øl, du brygger”.
Første skridt i den retning kom, da ejeren af Restaurant Noli i Ikast prøvesmagte Niklas’ øl. Kokkens begejstring var til at tage og føle på: ”Hvis du får fødevaregodkendelserne på plads, vil vi gerne have dine øl på menukortet,” var budskabet.
ADHD giver både uro og fokus
”Jeg tog hjem og nørdede i 4-5 måneder alle love og regler igennem. Min kone lod sig overtale til at bruge en kvart million kroner på tilbygning til vores hus. I al min iver havde jeg bare lige overset den detalje, at tilbygningen ikke må bruges til anden fødevarevirksomhed end ølbrygning. Jeg kunne med andre ord ikke koge fond eller partere en halv gris, hvilket jeg vist var kommet til at love min kone, da jeg solgte ideen om tilbygningen til hende”.
Efter et år lejede Niklas sig ind i et nedlagt bageri på Nørregade 9, og efter yderligere et års ombygning og renovering kunne han i november 2024 slå dørene op til Vemb Bryghus med bryggeri, butik og fredagsbar.
”Min ADHD hjælper mig som selvstændig. Jeg er fokuseret og får meget fra hånden. Har svært ved at finde ro. Trives bedst, når jeg er i gang med at lave noget. Er vi ude at rejse og min kone har fundet sig til rette i en liggestol for at slikke sol, går der 40 sekunder, så tripper jeg ved hendes side og spørger, om vi skal på udflugt? Hvis hun svarer nej, går der 30 sekunder mere, så foreslår jeg et spil Yatzy”.
”Jeg er blevet bedre til at slappe af. Jeg kan godt se en film i fjernsynet, men jeg har computeren med i sofaen og laver regnskab imens. Eller lægger de næste seks ølbrygninger ind i kalenderen på mobiltelefonen”.
Mæsken har nu været under omrøring i halvanden time, som den skal. Med smidige bevægelser smyger Niklas sig ind mellem mæskekar og kogekar. Åbner hanerne, så mæsken cirkulerer og malten bundfælder. Trin to i processen er i gang.
Friheden betyder alt
Niklas er perfektionist, når det kommer til opskrifter på de ni varianter af øl, som er en fast del af sortimentet. Han er kompromisløs i forhold til kvaliteten af sine råvarer. Køber så vidt muligt sine råvarer i Danmark. Jo mere lokalt, desto bedre. For at støtte andre erhvervsdrivende og minimere bryggeriets klimabelastning.
Niklas eksperimenterer uophørligt med at forbedre alle sine øl. Både det faste sortiment og nye varianter.
”Jeg stopper ikke. Gør det så godt som muligt, men kan jeg forfine en lille detalje, så skal den forfines, så mit øl kan blive endnu bedre”.
Af samme grund drømmer han ikke om en guldrandet forretning.
”Kvalitet koster. I den øl jeg brygger i dag – sour – bruger jeg 40 liter ren hindbærsaft. Ikke ekstrakt eller kunstigt frembragte smagsstoffer med E-numre. 100 procent ren hindbærsaft. Det koster kassen, men jeg kan akkurat holde prisen på de 50 kroner per flaske, som markedet har dikteret, specialøl højst må koste”.
Niklas lever en drøm og et talent ud, men prøver ikke at bilde andre eller sig selv ind, at det altid har været en dans på roser:
”Det har været sindssygt hårdt arbejde at få bryghuset op at stå. Det har også taget på os som familie. Nu kan vi klappe os selv på skuldrene: Vi klarede det sgu. Endda i en tid, hvor markedet for specialøl er overmættet og en del mikrobryggerier går nedenom og hjem”.
”Mit primære mål er ærlighed: At brygge øl af lokale råvarer og i topkvalitet efter mine opskrifter. Hvor der er kælet for alle detaljer: Øllet, flasken, etiketten. Jeg har ikke en lykkelig 5-årsplan. Økonomisk set er ambitionen, at bryghuset kan indfri gæld og skaffe mig en stabil god løn”.
Og det allervigtigste:
”At arbejde med det jeg brænder for. I mit tempo. At være fri. Jeg er vild med den fleksibilitet, jeg har som selvstændig. Ja, jeg går glip af fredagshygge med familien, fordi bryghusets bar er åben fredag eftermiddag og aften – til gengæld kan jeg andre dage i ugen tage mig god tid om morgenen, så børnene kommer glade ud ad døren. Jeg kan følge dem til læge og tandlæge uden at spørge en chef om lov. Jeg kan hente mine børn i skole klokken to om eftermiddagen eller være med til forældrekaffe. Det betyder meget mere for mig end en bankkonto med millioner”.
Niklas rengør et af sine seks gæringskar, så det er klar til 450 liter Vemb Bryghus Sour. Tredje trin i processen. Bagefter skal han gøre baren klar til fredag. Resten af dagen har den frie mand fri – og kan gøre, som han vil.
Det glæder to børn sig til.
