Nogle tager den lige motorvej. Den korteste distance fra A til B. Som menneske og arkitekt bevæger Thorbjørn Golles sig i anderledes snørklede mønstre. Der er mange veje. De fører alle til Rom. Nogle sågar til Nordvestjylland.
”Vi skal aldrig tilbage til Holstebro”.
Sådan sagde det nyforelskede par til hinanden. Hun født og opvokset i byen, han som arkitekt havde opgivet at føle sig hjemme i. I dag bor parret og deres to børn i et af Holstebros villakvarterer. I en tryg lomme med hinanden og det gode liv.
Det, som er endt godt, begyndte skidt for Thorbjørn Golles (40): Efter fem års uddannelse på Aarhus Arkitektskole gik han imod strømmen med sit dugfriske eksamensbevis i hånden.
”Det var i 2012. Jobmarkedet var svært i efterdønningerne af finanskrisen. De fleste af mine studiekammerater så i retning mod storbyerne. Jeg havde hørt rygter om, at der var muligheder i Holstebro. Solgte alt, jeg ejede i bofællesskabet, pakkede en rygsæk og drog mod vest”.
Da Thorbjørn ankom til banegården i Holstebro, trådte han ud i noget, han senere skulle komme til at arbejde professionelt med.
”Det var mildest talt forvirrende. Jeg kunne ikke se bymidten fra perronen. Vidste ikke, i hvilken retning jeg skulle gå. Så jeg måtte tage mit bykort frem for at finde vej”
Vender tilbage med kærlighed
De første to måneder boede Thorbjørn på vandrehjem i Mejdal – derefter fandt han en lejlighed i centrum af Holstebro. Havde sit nye job at passe, men faldt ikke til. Efter et års tid gav han op. Fik job hos det verdensberømte arkitektfirma Henning Larsen på et gigantisk projekt lidt udenfor Oslo, hvor der skulle bygges et nyt veterinærinstitut på 60.000 kvadratmeter. Det var som at komme fra asken til ilden:
”Pulsen var høj. Projektet stort og spændende. Der var også meget lidt rum for den kreative ånd. Alt skulle systematiseres og formaliseres i næsten maskinelle strukturer. Holde møder om at planlægge nye møder”.
Og så sker det forunderlige, at Thorbjørn på en weekendtur i Østjylland møder kærligheden. Hun bor og arbejder i Aarhus, men er oprindeligt fra Holstebro. Arkitekten og designeren falder for hinanden. Og hvis der er noget, de to kan blive enige om – foruden at forelske sig og drømme om en fremtid sammen – så er det, at de aldrig skal tilbage til Holstebro.
”Nu trak Aarhus af gode grunde i mig. Jeg forlod jobbet i Oslo. Min kæreste og jeg boede i en lille lejlighed på under 50 kvadratmeter. Som designer og arkitekt havde vi meget habengut og begyndte at se os om efter noget større at bo i. Men vi var imellem job. Økonomien rakte ikke til noget større i Aarhus. Kæresten havde relationer til Holstebro og så endte det med, at vi i 2017 købte et lille hus og flyttede hertil”.
Urban på den jordnære facon
Fra en bænk ved Café Perlen ser Thorbjørn Golles i dag med helt andre øjne på den by, han engang forlod i ensomhed og frustration:
”Indrømmet! Det havde jeg aldrig forestillet mig. Jeg er kommet til at holde af byen. Her er nærvær. Holstebro er en lille metropol i det vestjyske. Byen er med på mange ting og ikke så provinsiel, at det gør noget. Samtidig er Holstebro fri for storbyens alt for mange fristelser og indtryk. Her er en fin balance mellem det urbane og jordnære. Måske overså jeg det første gang? Måske skulle jeg modnes i det? I hvert fald lever vi som familie et rigtig godt liv nu”.
”Det er som en lille lomme. Når jeg går på arbejde, er det en spadseretur på fem minutter. Nogle gange tager jeg mig den frihed at gå en lille omvej. Stille mig under de høje bøgetræer ved Enghaven. Stå der lidt for mig selv. Trække vejret. Uden at blive løbet over ende af 30 kondiløbere. Der er mere plads og luft her end i Aarhus”.
Arbejdsmæssigt var dans nummer to i Holstebro også bedre end første:
”Da vi flyttede hertil, bankede jeg på mange døre for at få en fod indenfor. Det lykkedes hos ATRA arkitekter, der har taget imod mig, som den jeg er. Her oplever jeg, at det menneskelige aspekt er i højsædet på lige fod med det faglige, hvilket bringer det bedste frem i os. Jeg arbejder primært med den tidlige fase af projekter for private og boligselskaber, som skal omsætte penge i mursten. Sætte mig i kundernes sted. Forstå deres ønsker og behov. Det er meget givende for mig at hjælpe folk videre med deres drømme og ideer. Skabe et hjem for nogle og samtidig arbejde med, hvordan byen tager sig ud for alle andre”.
Kreativitet møder virkelighed
Her kommer Thorbjørns personlighed og medfødte natur i spil:
”For mig handler arkitektur i høj grad om at mærke et sted. Se bevægelserne. Forstå sammenhænge. Hos ATRA er jeg på et hold, hvor der er plads til sådan en som mig, der gerne tænker en ekstra gang over tingene og til tider tager en omvej. Som har en flygtig hjerne, hvor der popper mange ideer op undervejs”.
Jobbet som arkitekt er en nysgerrig leg, men ikke fri leg. Langt fra:
”Som arkitekt skal kreativiteten finde en balance. Vilde ideer skal forholde sig til mødet med virkeligheden. Myndigheder der stiller en mængde formelle krav – håndværkere der vil have noget mellem hænderne, de kan håndtere ude på byggepladsen”.
Og så er der Thorbjørns egne krav og forventninger til de løsninger, han som professionel arkitekt udtænker:
”For mig er det vigtigt at holde fast i historien. Skabe koncepter, rammer og fortællinger, som taler til folk og giver mening. Tænk tilbage på dengang jeg først ankom til Holstebro. Jeg kunne ikke fornemme, hvor bymidten var. Jeg manglede en forbindelse mellem perronen, hvor jeg stod og resten af byen. Det har vi sidenhen arbejdet med. Hele området ved Nørreport er under forvandling. Nye bygninger er kommet til. Bygget med røde tegl og sadeltage for at skabe sammenhæng med eksisterende byggeri og danne pejlemærker, der naturligt leder øjet og dermed mennesker ned mod gågaden. Skabe et hængsel imellem to centrale steder – gågade og banegård”.
Åen og gågaden slynger sig
Thorbjørn peger mod syd fra sin plads på bænken ved Café Perlen:
”Holstebro er en by i udvikling. Jeg kan som arkitekt godt lide, at byen har mod på at bygge i højden. Området her omkring Nørreport kan bære huse i højden. Nede ved den store bunke sand bliver der snart bygget nyt med Rema 1000-supermarked i stueplan. I etagerne ovenover kommer der almene boliger”.
For Thorbjørn Golles har Holstebro nogle ret unikke kvaliteter. For det første at byen slanger sig langs Storåen med dens smukke natur og dyreliv. For det andet gågaden med dens smalle passager, åbne torvepladser og sidegader på kryds og tværs med et levende butiksliv. For det tredje at stranden og Limfjorden kun er et kvarters kørsel væk. Sammen med kæreste og børn har Thorbjørn Golles for få dage siden været på stranden i Bremdal.
”Første møde med Holstebro var ensomhed. Anden gang var lykkens gang. Jeg er tryg og tilfreds. Kan slappe af. Der er liv omkring mig – og har jeg brug for lidt alenetid, er der masser af rum for det”.
