280. Det er antallet af indbyggere i fiskeribyen Thorsminde. Så når byens havnecafé – Café Havglimt har haft held med at tiltrække og fastholde 24 unge medarbejdere – flere af dem fra andre byer – så er det ret unikt. Det synes Vibeke Krog Bro. Det hende, der ejer caféen, hvorfra der sælges cafémad og vaffelis.
– Jeg synes da i hvert fald, det tyder på, at vi har gjort et eller andet rigtigt, siger hun med en god portion vestjysk beskedenhed i tonelejet.
Hun kan dog ikke helt lade være med at smile stort. For hun er stolt af det miljø, det er lykkedes hendes og de 24 unge ansatte – alle mellem 13 og 21 år – at skabe.
– Vi har et unikt sammenhold herude, og så har jeg jo lært, at jeg engang imellem skal turde at overlade ansvaret, og så at trække mig og stole på, at der er styr på det, siger hun.
Hun har arbejdet med at skabe et sted, hvor det er trygt at være ung og ny i arbejdslivet – et sted, hvor man må fejle og finde sine egne ben.
– Det er det samarbejde, de har, de unge. Det er ung-til-ung-oplæring, og de er så gode til at tage imod hinanden. Alle sætter en ære i at lære godt op, siger Vibeke Krog Bro.
Tilladt at fejle
En af dem, der har været med længe, er Laura Ørskov Esager på 20 år. Det er hendes fjerde sæson, og hun arbejder fuldtid i caféen:
– Det er et rigtig godt arbejdsmiljø og fællesskab. Det er et hyggeligt arbejde – også med kunderne, fortæller hun.
Hun beskriver, hvordan der er en kultur for, at det er okay at begå fejl:
– Jeg tror alle, vi har prøvet at sende en burger videre uden top. Altså uden toppen af burgeren. Men man lærer at grine med hinanden og sige – det er okay, smiler hun.
Hendes kollega, 15-årige Bianca Elena Teiu beskriver miljøet som tæt og inkluderende:
– Jeg har fået de fleste venner herude. Vi er ret tætte – en lille familie. Vi hjælper hinanden meget og vi tager også hinandens vagter.
Og der er noget særligt ved at arbejde i et miljø, hvor man bliver genkendt:
– De gæster der kommer igen og siger – ej du var her også sidste gang – så bliver man mega glad. Det er bare virkelig dejligt.
Ikke en ”voksen” arbejdsplads
Agnes Vestergaard Knak er 14 år og i gang med sin anden sæson. Hun bor i Ulfborg og arbejder en til to dage om ugen.
– Jeg hørte rigtig meget godt om det. Det er rart at være herude. Vi har et godt fællesskab, siger hun.
For Agnes handler det ikke kun om arbejdet – men om relationerne og den særlige stemning, der opstår, når det netop ikke føles som en almindelig voksen arbejdsplads:
– Det er nære venner, man arbejder sammen med. Det bliver sjovere og ikke så “voksent”. Vi tager meget gas på hinanden og bruger jo også nogle andre ord – end hvis man er med en voksen.
Det er også tydeligt, at det betyder noget at blive en del af noget større – noget, der rækker ud over arbejdet:
– En god dag er, hvor man har pjattet i løbet af dagen, siger hun.
En lille familie
Hos Café Havglimt handler det ikke om at køre en effektiv maskine. Det handler om at skabe et fællesskab, hvor unge mennesker kan vokse. Og det virker. Vibeke Krog Bro har skabt et miljø, hvor de unge har lyst til at være, lyst til at lære – og lyst til at tage ansvar.
Det er vel at mærke i en tid hvor mange små virksomheder kæmper for at tiltrække arbejdskraft – særligt i udkanten. Men Café Havglimt er et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre.
– Jeg tror det handler om at skabe et miljø, hvor man gerne vil være. Når der er sport i fjernsynet tænder vi det, så alle i caféen kan følge med, og til dagligt kører playlisterne med Spotify. Og så er de unge gode til at støtte hinanden, så der bliver den her følelse af, at det er ligesom en lille familie, siger Vibeke Krog Bro.
Plads til alle
Noget af det, der går igen hos både Vibeke Krog Bro og medarbejderne, er oplevelsen af, at der er rum for forskellighed – også når man ikke passer ind i en klassisk arbejdsprofil.
– Jeg skal passe på ikke at blive for meget mor for dem. Men jeg synes også, det virker rart, når det er et sted, hvor de unge kan læsse lidt af. Og det er også stedet, hvis du er ordblind, eller hvis du har en udfordring – så kan du sagtens være her. Og der er ingen, der ved det eller lægger mærke til det, siger Vibeke.
Laura Ørskov Esager har arbejdet i caféen i fire sæsoner og lever med en kronisk sygdom. Hun sætter stor pris på den fleksibilitet, der er i arbejdsmiljøet:
– Jeg har gigt. Så jeg skal have pauser i arbejdet. Jeg kan godt være lidt ekstra træt, have lidt ekstra ondt. Men Vibeke er god til at give mig fri, så jeg for eksempel kan komme til læge, siger hun.
Det er netop den rummelighed, der gør caféen til noget særligt – ikke bare som arbejdsplads, men som et ungdomsmiljø, hvor man kan vokse i sit eget tempo.
Og så er der de dage, hvor man tager badetøj med på arbejde for at springe i bølgen blå til fyraften eller som Bianca Elena Teiu beskriver det:
– Det kan også være at sætte sig ned på stranden efter arbejde med en is og se på bølgerne sammen med nogle af vennerne – det er bare hyggeligt, siger hun.
