Engang var hun sygeplejerske på hospitalers akutmodtagelse. I dag er Sofie Toelberg Madsen i sit eget tempo blomsterbonde på deltid. Hendes vision er at lære os at købe danske blomster, som dufter af mere, holder længere og dyrket uden giftig kemi.
Det svirrer og summer. I rækker af honningurt arbejder bierne utrætteligt for at samle nektar, de kan bringe med sig hjem til staderne, hvor de bor.
På toppen af bakken står Sofie Toelberg Madsen (34). Med favnen fuld af blomster hun har plukket i blomstermark og væksthuse. Sofie er uddannet sygeplejerske, og arbejder i dag på deltid som konsulent i en virksomhed, der tilbyder helbredsundersøgelser. Hun er også blomsterbonde her på Blakskjærgaard, hvor hun bor sammen med sin mand og deres tre døtre.
”Passionen for blomster har jeg haft med mig hele livet. Jeg er født og opvokset i Lemvig. Som barn gik jeg langs grøftekanter og plukkede buketter af de vilde blomster, jeg mødte på min vej”.
Barndommens uskyldige leg er i dag blevet til en iværksætterdrøm og – til dels – en levevej. Når Sofie ikke er på opgaver som konsulent, er hun selvstændigt erhvervsdrivende. Sår frø, dyrker planter og sælger blomster, når de er modne til det.
”Det er ikke en god forretning og levevej endnu. Langt fra. 2024 var tæt på, men det kostede blod, sved og tårer. I år har jeg valgt bryllupper fra. Så jeg kan holde fri i weekender og være sammen med min mand og børn. Jeg er lidt i proces. I det tidlige forår solgte jeg blomster på min webshop og sendte med post, men systemerne i webshoppens kulisse er meget tidskrævende, så jeg har sat min webshop på pause. Logistikken trak tænder ud. Jeg eksperimenterer for at finde det rette leje”.
Buketter der bærer fortællinger
Sofie er overbevist. Hun vil finde sin vej:
”Jeg elsker arbejdet med blomsterne. Det er livsbekræftende at så frø i jorden om vinteren. Se alt det skønne spire og gro. Høste blomsterne, når de er klar. Skabe noget, som glæder andre. Bærer en smuk fortælling i sig. For nylig bandt jeg en bårebuket. Afdøde var en mand, som hele sit liv elskede at vandre i naturen. Jeg flettede margueritter og lupiner i buketten. To blomstersorter han har strejfet på sine vandreture. Blomsterne til hans begravelse blev en del af fortællingen om hans liv. En bårebuket med en ganske særlig betydning”.
Livet som blomsterbonde har også mindre skønne fortællinger. At der kan gå lus i en rosenbusk, er næsten det mindste. Dem kan insekter på helt naturlig vis æde sig mætte i. Værre er de digitale benspænd, som store tech-giganter over en nat hitter på:
”For en blomsterbonde som mig er Instagram den helt store salgskanal. Jeg har et had-kærligheds-forhold til det sociale medie, for algoritmen er med tiden ændret og passer ikke længere særligt godt til en lille nicheforretning som min”.
Instagrams krav til klipning og hastighed i videoer gør det meget tidskrævende at lægge indhold op, som får succes og stor rækkevidde. Tid, som Sofie og hendes praktikant på deltid hellere vil bruge på at dyrke smukke blomster til os, som ikke er begavet med lige så grønne fingre og 12 hektar sandet jord.
”Da jeg sprang ud som blomsterbonde, var det med ild i øjnene og ambitionen at kunne leve af blomsterne og forretningen i løbet af 10 år. Jeg har undervejs justeret drømmene: Nu bygger jeg stille og roligt op med udgangspunkt i et lokalt marked,” fortæller Sofie. I runde tal er otte ud af 10 kunder i hendes butik private.
Blomster på bæredygtig facon
”Min drøm er, at vi lige som med grøntsager begynder at tænke i sæson. At ikke alle blomster findes hele året. At vi værdsætter de danske blomster, som dufter af mere og holder længere. I dag kommer mange blomster fra Afrika. Dyrket på store farme i en industri med dårlige arbejdsforhold for de ansatte. Transporten fra et kontinent til et andet forurener klimaet. Og blomsterne langvejs fra er ofte sprøjtet med kemi så kraftig, at Sundhedsstyrelsen faktisk anbefaler, at vi vasker hænder, når vi har rørt ved den type blomster”.
Det kan virke nærmest bizart, at vi frivilligt stiller buketter af kemi i vores hjem. Derfor vokser støt og roligt en bevægelse frem – blomsterbønder som vil en anden og mere bæredygtig vej.
”Det danske klima er meget velegnet til blomsterdyrkning. I Sverige er blomsterbønderne velorganiserede – i Danmark halter vi lidt bagefter, men det skal nok komme. Energien er god. Vi er nok bare lidt fortravlede mennesker, som drømmer om en stærk bevægelse, men også har blomster og forretninger, vi skal passe og pleje”.
Flyttede tilbage og blev nybyggere
Sofie og hendes mand er tilbageflyttere. De stammer begge oprindeligt fra Lemvig, men drog til København i syv år. Som nyuddannet sygeplejerske fór Sofie i banken og tog et lån, så hun kunne stikke fingrene i jorden i en kolonihave udenfor København. Langsomt, men ufravigeligt, begyndte længslen tilbage til det vestjyske at trænge sig på.
”I 2018 købte vi Blakskjærgaard af mine svigerforældre. Stuehuset stod ikke til at redde, så vi rev det gamle ned og byggede nyt,” fortæller Sofie på terrassen rundt om det toetagers træhus, som familien flyttede ind i for fem år siden. Fra terrassen kan øjne finde hvile i den smukkeste udsigt over Stubbergård Sø omkranset af bakkede landskaber mellem Skave og Haderup.
Sofie er glad for sit konsulentarbejde som sygeplejerske. Det betyder, at hun i økonomisk forstand kan sænke skuldrene en smule. Sit tidligere arbejde i akutmodtagelsen savner hun ikke:
”Jeg var meget glad for at være på Holstebro Sygehus. Et forholdsvis lille hospital med nogle ældre sygeplejersker, som tog mig under deres kærlige og erfarne vinger. Ved udflytningen til Regionshospital Gødstrup blev akutmodtagelsen en travl banegård af mennesker. En arbejdsplads med vagter på tidspunkter, som ikke harmonerer særligt godt med at være mor til tre små piger, som i dag er 2, 6 og 8 år”.
Skønheden i det skæve
I stedet blev Sofie konsulent. Typisk har hun to arbejdsdage som konsulent om ugen – et arbejde hun fagligt hviler meget i og er glad for. Resten af sin arbejdsuge er hun blomsterbonde på en mission:
”Jeg holder meget af at arbejde nænsomt med jorden. Give plads til insekter og fugle. Dyrke blomster på en måde, som er i tråd med mine værdier som menneske. Hvor der er plads til danske blomster af højere kvalitet end dem, der kommer langvejs fra. Hvor sortimentet er større, fordi blomsterne er lokale og der er plads til sorter, som ikke tåler fragt over lange afstande”.
”Det taktile er helt sikkert sundt for os mennesker. Jeg drømmer om at holde flere workshops for virksomheder og private, hvor mennesker kan komme ud af hovedet og ned i kroppen. Arbejde med sanserne og slippe kreativiteten løs med blomster og buketter. Mærke velvære. Stof til eftertanke i en digital tidsalder. Det er ret enkelt: Vi mennesker er i bund og grund dyr – og vi får det godt, når vi har hænderne i jorden og arbejder med den. Det er jo det, vores kroppe er skabt til”.
Det er tid at vinke Blakskjærgaard farvel. I det der engang var staldens malkemaskinerum med fliser på væggene, stiller Sofie sig ved sit arbejdsbord. Sorterer de blomster, hun har plukket, så de ligger i små bunker. Højre hånd vælger – venstre holder blomsterstilke, som hurtigt vokser sig til en farverig buket.
”Tak for besøget. Værsågod,” slutter Sofie med et stort smil.
I bilen på vej hjem strejfer den tanke, at næppe nogensinde har en Hyundai Tucson haft så delikat et indeklima. Ingen dunst af brugt bil eller industriel Wunderbaum-kemi.
Nej!
Den liflige duft af en tidlig juni-sommerdag på Blakskjærgaard, hvor bier summede og sommerfugle flaksede forbi. Et par dråber regn faldt og solen blidt tørrede dem op. Mens blomsterbonden passede sit og levede en dag af sin drøm.
